Vi bruger Cookies!     

         
 X     
Drømmetydning pr. telefon

Drømmetydning, terapi, parterapi og kranio-sakralterapi




Parterapi i Ry

Er der gået koks i kommunikationen? Mangler I tillid til hinanden? Savner I intimitet og følelseskontakt i forholdet?

Parterapi er en mulighed for at arbejde med de vanskeligheder, der opstår i samlivet med et andet menneske. Samtidig kan parterapien være med til at nære de ressourcer, parforholdet rummer, og styrke kontakten til dem.

Ofte er det kommunikationen, der volder problemer. Vi kommer til at lukke af over for hinanden - og det går ud over kontakten og eksempelvis den gensidige tillid.

I parterapien udforsker vi, hvilke mønstre der udspiller sig i forholdet, og vi søger bag disse mønstre for at forstå, hvorfor de opstår. Samtidig arbejder vi aktivt med kommunikationen, hvorved det også bliver tydeligt, hvordan I kan arbejde videre derhjemme. I kan desuden få konkrete øvelser og redskaber med hjem.

En vigtig del af terapien handler om at mærke ind i, hvorfor I er sammen - jeres parforholds kvaliteter og de muligheder for udfoldelse, parforholdet tilbyder jer hver især.

Varighed: 60-75 minutter

Pris: 600 kr.

 

Ring 29 92 95 23 for at bestille en tid.

 

Se mere på www.sandrahansen.dk

Opdateret 12/08/2011